Skolenaturen knytter skoleklasser til konkrete naturområder, som eleverne besøger, undersøger og følger over tid. Hver elev arbejder med sit eget naturareal – Naturkuben – og dokumenterer naturens udvikling gennem feltarbejde og biodiversitetsmålinger.
1. februar 2027 – 31. januar 2029 · Målet på længere sigt: mindst 1.000 elever med egne naturarealer.
Hver klasse knyttes til ét fælles naturområde, og hver elev arbejder med sit eget naturareal. Klassen besøger området mindst to gange i skoleåret, gennemfører undersøgelser og følger udviklingen fra besøg til besøg.
Én klasse = ét naturområde · Én elev = ét naturareal. Det nye er ikke at flytte undervisningen udenfor, men den systematiske og længerevarende kobling mellem én klasse og ét konkret sted.
Eleven følger et afgrænset areal i Naturkuben gennem observationer, artsregistreringer, fotos og målinger – fra Niveau 0 og frem.
Klassen arbejder samlet med jord, planter, levesteder, biodiversitet og naturens kredsløb på ét konkret sted.
Skolen kobles til lodsejere, naturaktører og kommuner, så undervisningen får en konkret rolle i fremtidens natur – også på arealer under naturgenopretning.
Naturkuben er Skolenaturens centrale feltredskab og elevens eget naturareal. Den 2 × 2 × 2 meter store Naturkube opdeles i 64 mindre kuber á 0,5 × 0,5 × 0,5 meter. Det gør det muligt at undersøge planter, smådyr, jordbund, biodiversitet, biomasse, vand, mikroklima og årstidernes forandringer systematisk i fire lag.
Første registrering dokumenterer områdets udgangspunkt med fotos, arter og enkle feltdata.
Klassen vender tilbage til det samme område, så eleverne kan se og sammenligne naturens udvikling over tid.
I de kommende år omlægges store arealer fra landbrugsdrift til natur som led i Den Grønne Trepart og andre naturgenopretningsindsatser. Mange starter som tidligere intensivt dyrket jord med begrænset naturindhold.
Hvor det er relevant, kobler Skolenaturen skoler til netop disse arealer. Eleverne følger naturen fra Niveau 0 og undersøger, hvordan vegetation, arter, biomasse og biodiversitet udvikler sig over tid. Modellen kan dog bruges i både eksisterende og nye naturområder.
Eleverne følger selv naturens forandring over tid og får forståelse for biodiversitet, naturgenopretning og ændringerne i det danske landskab.
Landjord stiller de første naturarealer til rådighed. Eleverne arbejder i virkelige naturområder med naturgenopretning, jordbund, levesteder og observationer i felten.
Demonstrationsstederne fungerer som living labs, hvor aktiviteter, materialer og Naturkuben udvikles sammen med lærere og elever – på tværs af geografi, skoletyper og naturtyper.
Et Landjord-areal på Lolland med mark, skovbryn og tydelig naturgenopretning. Velegnet til at følge succession, jordbund og nye levesteder fra Niveau 0.
Et jysk naturareal med vådområde, eng og mark. Et oplagt læringsrum for fugleliv, tilgroning, vandmiljø og landskabsforståelse.
Et sjællandsk naturområde med åbne arealer, skov og sømiljø. Her kan elever undersøge græs, skov, afgræsning og nye naturtyper.
Eleverne arbejder i en enkel progression, hvor oplevelse, undersøgelse, handling og formidling bliver en del af samme forløb.
Eleven får et personligt forhold til sit eget naturareal.
Arealet følges og dokumenteres fra Niveau 0 og frem.
Observationer samles og deles i fællesskab.
Skolen kobles til et konkret naturområde.
Lokale forløb bliver del af et større naturkort på Skolenaturen.dk.
Aktiviteterne handler bl.a. om artsregistrering, biodiversitet, jord, planter, naturens kredsløb og naturgenopretning. De er enkle at gennemføre, kan tilpasses klassetrin og årstid, og registreringerne samles på Skolenaturen.dk.
Elevernes udbytte følges gennem en enkel før- og eftermåling af naturfortrolighed, interesse for naturen og oplevelsen af naturen som lærings- og fællesskabsrum.
Projektet er tænkt lavpraktisk: én kontaktperson, én klasse og mindst to naturbesøg i skoleåret.
En lærer, pædagog eller koordinator fungerer som lokal tovholder og kontakt til projektet.
Typisk mellemtrin eller udskoling, hvor natur/teknologi, biologi, geografi, dansk og praksisfaglighed kan kobles.
Besøgene fordeles over året med forberedelse og efterbearbejdning, så eleverne kan følge udviklingen på samme sted.
Naturaktører og lodsejere stiller naturområder og faglighed til rådighed, skolerne står for den tilbagevendende elevkontakt, og Foreningen Skolenaturen skaber den fælles metode, den digitale infrastruktur og forbindelsen mellem parterne.
Projektledelse, koncept, koordinering, Naturkuben og Skolenaturen.dk.
Elever, lærere, undervisningspraksis og afprøvning.
Jord, arealanvendelse, biodiversitet og udvikling af naturarealer.
Naturgenopretning og naturens udvikling over tid.
Dialog om mulig didaktisk sparring, læringsmaterialer og national formidling.
Projektperioden er 1. februar 2027 – 31. januar 2029.
Opstart og udvikling: skole- og partneraftaler, fem skole-naturkoblinger, Naturkuben, læringsaktiviteter og første version af Skolenaturen.dk.
Feltforløb 1 og justering: første naturbesøg, feltdata og efterbearbejdning. Materialer og platform rettes til.
Feltforløb 2: andet naturbesøg, gentagne målinger og sammenligning med Niveau 0.
Standardisering og evaluering: model v1.0, partnerguide, onboarding, slutevaluering og plan for national udbredelse.
Spiring, fugleliv, jord, nye skud og første artsregistreringer.
Biodiversitet, insekter, blomstring og levesteder i fuld aktivitet.
Frø, svampe, nedbrydning, jordbund og naturens kredsløb.
Spor, bark, knopper, landskabsforståelse og planlægning af nye naturtiltag.
Vi lærer ikke blot om naturen. Vi bliver en del af den.
Kontakt projektet for en uforpligtende dialog om klasse, naturbesøg, transport, naturområde og lokale samarbejdsmuligheder – eller om at stille et naturareal til rådighed.
Naturformidler og projektansvarlig
Jakob Due
Mail
jakobdue@live.dk
Telefon
42 64 54 60